
Ida Kjær Jensen
Terapi, Parterapi, Hypnoseterapi & Bars-behandling
Hvad har du brug for? Jeg tilbyder Individuel terapi, Parterapi, Hypnoseterapi, supervision & Bars-behandlinger. Læs herunder om de forskellige former for terapi, som jeg tilbyder


Ida Kjær Jensen
Terapi, Parterapi, Hypnoseterapi & Bars-behandling
Hvad har du brug for? Jeg tilbyder Individuel terapi, Parterapi, Hypnoseterapi, supervision & Bars-behandlinger. Læs herunder om de forskellige former for terapi, som jeg tilbyder


“Jeg har været mægtig gald for at gå i terapi hos Ida. hun skaber et forstående, omfavnende og berigende rum, hvor man kan blive udfordret og hjulpet med tankemønstre og overbevisninger der ikke længere gavner. Jeg kan varmt anbefale hende”

“Jeg har været mægtig gald for at gå i terapi hos Ida. hun skaber et forstående, omfavnende og berigende rum, hvor man kan blive udfordret og hjulpet med tankemønstre og overbevisninger der ikke længere gavner. Jeg kan varmt anbefale hende”

“Vi havde et meget givende parterapi-forløb hos Ida. Hun formåede i høj grad at få os til at at se på os selv og hinanden på nye måder og få øjnene op for, at vores forskelligheder på mange måder er en styrke. ”

“En session hos Ida har min varmeste anbefaling. Hun skabte nogle kærlige og trygge rammer fra start til slut, som gjorde det nemt at give sig hen til både den coachende del og hypnosen. Jeg opnåede de resultater jeg ønskede og har som bonus haft stor glæde af at kunne vende tilbage til trancen i mine meditationer”

”Tak Ida, du er helt speciel. Og jeg er umådeligt taknemmelig for at jeg fandt dig”

“Siden sessionen har jeg fået arbejdet meget med min indstilling og tilgang, og det er ingen tvivl om, at det hjalp utroligt meget at være til seance hos dig. Det var som at finde tilbage til nogle af mine kerneværdier og kvaliteter:)

“Jeg har ikke haft tankemylder længe og behandlingen var virkelig skøn. Jeg havde meget energi da jeg kom hjem, og jeg følte mig lettere. I forlængelse af det, er jeg stadig meget imponeret over din måde at være overfor mig på, i din måde at møde mig på.

”Ida er den første og eneste hvor jeg virkelig har følt mig forstået. Efter hver session føler jeg mig lettere og gladere. Jeg har et stykke vej endnu men jeg ved, at med hjælp fra Ida når jeg til dét sted, hvor mit selvværd er løftet, og jeg har det så meget bedre med mig selv.”
Individuel terapi
Pris: 950 kr./t.
Individuel terapi hos mig er et trygt og nærværende rum, hvor du kan udforske dine udfordringer, drømme og længsler.
Jeg arbejder med afsæt i den terapeutiske tilgang, der hedder NLP (Neuro-Lingvistisk Programmering). NLP er en metode, der hjælper dig med at blive bevidst om dine tanke- og adfærdsmønstre – og vigtigst af alt: giver dig redskaber til at ændre dem. Derudover er jeg dybt inspireret af neuropsykologien og jeg arbejder meget ofte ud fra de tre ”lag” som er:
- Tankerne
- Krop/nervesystem/sanser
- Følelser og følelsesmæssig udvikling
Vi arbejder med, hvordan tanker, følelser og kropslige reaktioner hænger sammen, og hvordan dine indre strategier, ofte ubevidste, kan ændres, så de arbejder for dig i stedet for imod dig. Det handler ikke om at fjerne det, som er svært, men om at begynde at forstå og acceptere det, og derfra handle i det ud fra dine værdier og ressourcer.
Individuel terapi hjælper dig med:
- At skabe nye, støttende tanke- og adfærdsmønstre
- At finde ud af, hvad du egentlig længes efter
- At forstå hvorfra disse udfordringer kommer
- At bearbejde angst, lavt selvværd eller fastlåste overbevisninger
- At ændre uhensigtsmæssige vaner eller adfærd
- At stå stærkere i dig selv – med ro, klarhed og retning
Vejen til bevidst forandring
Vi arbejder med, hvordan sprog, følelser og kropslige reaktioner hænger sammen, og hvordan dine indre strategier – ofte ubevidste – kan justeres, så de arbejder for dig i stedet for imod dig. Det handler ikke om at fjerne det, der er svært, men om at finde nye måder at forstå det på og handle i det ud fra dine værdier og ressourcer.
NLP kan hjælpe dig med fx:
- At skabe nye, støttende tanke- og følelsesmønstre
- At finde ud af, hvad du egentlig længes efter
- At bearbejde angst, lavt selvværd eller fastlåste overbevisninger
- At ændre uhensigtsmæssige vaner eller adfærd
- At stå stærkere i dig selv – med ro, klarhed og retning
Terapi hos mig er altid respektfuld, målrettet og tilpasset dig. Du behøver ikke have et stort problem for at komme – måske ønsker du blot at forstå dig selv bedre og udvikle dig som menneske. Det er i sig selv grund nok.
Parterapi – Hvor blev vi egentlig af?
Pris: 1250 kr./1,5 t.
Parforholdet kan være et af de mest givende, dybe og samtidig mest udfordrende steder at være menneske. Især når hverdagen presser sig på, og livet evt. med små børn, mental load og arbejde skubber nærhed og intimitet i baggrunden.
Hos mig får I et trygt, ærligt og struktureret rum, hvor vi sammen arbejder med jeres relation og de udfordringer der viser sig. Med udgangspunkt i NLP (Neuro-Lingvistisk Programmering), tilknytningsteori, skyggearbejde og neuropsykologien, tager vi et åbent blik på det seksuelle og kommunikative samspil imellem jer.
Et rum til jer
Jeg faciliterer parterapi-samtalerne med nærvær, struktur og respekt for jeres verden. Jeg hjælper jer med at arbejde hen imod det, I længes efter: Bedre kommunikation, mere tryghed, gensidig forståelse og måske en ny form for nærhed.
Uanset om I ønsker at finde hinanden igen, forstå hinanden bedre eller undersøge, hvad I egentlig vil med jeres parforhold, så er I velkomne her.
Vil I tage det første skridt sammen?
Send mig en mail eller book en tid – så skaber vi plads til at lytte, forstå og forandre.
Hvad er NLP i parterapi? - Bevidsthed, kommunikation og kontakt
NLP-metoden og viden om tilknytningsteori hjælper jer med at blive bevidste om de mønstre, I hver især bringer med jer ind i relationen, og hvordan jeres indre strategier, sproglige vaner og følelsesmæssige reaktioner former jeres samspil.
Vi arbejder med det, der rent faktisk sker mellem jer – og det, der ligger nedenunder. Det kan være:
- Udfordringer i kommunikationen
- En følelse af at “gå fejl af hinanden
- Seksuelle problemer eller manglende lyst
- Uenighed om roller, opgaver og ansvar i familielivet
- Følelsen af at være alene – selvom man er to
- Belastningen af mental load og manglende overskud
- Uforløste konflikter og gamle mønstre, der gentager sig
Tilknytning og skygger i spil
Vi bærer alle med os en tilknytningshistorie, som præger den måde, vi reagerer på i nære relationer. Når vi arbejder med tilknytningsteori, får I en dybere forståelse af, hvorfor I reagerer, som I gør – og hvad I har brug for, for at føle jer trygge, set og forbundne.
Med skyggearbejde ser vi på de sider af jer selv og hinanden, som er svære at acceptere – men som ofte kommer til udtryk i konflikter, kritik, eller følelsesmæssig afstand. Når I lærer at møde jeres egne og hinandens skyggesider med nysgerrighed og ikke-dom, kan noget nyt opstå: Ægte intimitet og frihed.

”At kontakte Ida er noget af den bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv, og jeg kan mere end varmt anbefale hende”

”Det har virkelig virket, at vi har haft et rum hvor vi kunne tale ærligt og vi er blevet mødt med åbenhed. Ida tager sig god tid, hun stiller de rigtige spørgsmål og skaber et trygt rum”

”Efter terapi hos Ida, har vi et fælles sprog for sex og værktøjer til at gå i gang. Ida er altid varmt og skaber et rum for både tårer og grin. Det er en herlig balance.”

”Sikke en læring, både individuelt og sammen som par. Tak for at se os som dem vi er. Det har været en kæmpe gave at snakke med dig. Tak for alt du har lært og givet os.”

”Ida, du skal have stor ros for at skabe god energi og atmosfære. Vi har nu fået et håb og en plan til hvordan vi kan skabe luft i hverdagen.”
Hypnoseterapi
at arbejde med det ubevidste for varig forandring
Hypnoseterapi
Pris: 1250 kr./1,5 t.
Hypnoseterapi kombineret med NLP-terapi er en effektiv og nænsom metode, der arbejder både med det ubevidste og det bevidste sind. Her får du adgang til dybere lag i dig selv der, hvor mange af dine automatiske tanker, følelser og reaktioner stammer fra.
Det er en metode, der ikke kun taler til dit intellekt, men også til dine følelser, kropslige fornemmelser og indre billeder. Vi går bagom det, du tror, og undersøger det, du oplever – indefra. Er du i tvivl om du kan gå i hypnose? Lad os prøve, for det er i virkeligheden sådan, at de fleste kan. Går du nogen gange i ”staver”? Så kan du også gå i hypnose.
Hvad er hypnoseterapi og NLP?
- Hypnoseterapi skaber en tilstand af fokuseret opmærksomhed og indre ro, hvor du lettere kan komme i kontakt med dine ubevidste mønstre. Du er vågen og har kontrol hele tiden, men din opmærksomhed er vendt indad.
- NLP (Neuro-Lingvistisk Programmering) handler om, hvordan dine tanker, følelser og sprog skaber din indre virkelighed – og hvordan du kan ændre den.
Sammen skaber de to metoder en kraftfuld mulighed for indsigtsfuld og varig forandring.
Et kærligt og kraftfuldt forløb
Du behøver ikke at “tro” på hypnose for at få effekt. Du skal blot være nysgerrig og villig til at gå på opdagelse i dit indre univers. Jeg guider dig trygt og respektfuldt – og vi arbejder altid i dit tempo og med dine mål for øje.
Hvad kan hypnoseterapi
og NLP f.eks. hjælpe med?
Angst
Mange former for angst stammer fra gamle oplevelser, kropslige reaktioner og forestillinger, som er blevet “gemt” i det ubevidste og hænger fast i nervesystemet. Med hypnoseterapi kan vi arbejde direkte med de underliggende følelser og reaktioner, og med NLP kan vi ændre de indre billeder og stemmer, der holder angsten i live.
Eksempel: Du har social angst og får hjertebanken ved tanken om at skulle tale i en gruppe. Vi arbejder med at berolige dit nervesystem og ændre de forestillinger, du har om dig selv i sociale situationer.
Lavt selvværd
Ofte har vi indre stemmer, overbevisninger og erindringer, der holder os fast i følelsen af ikke at være gode nok. I hypnoseterapi arbejder vi med at omprogrammere de mønstre og skabe kontakt til den del af dig, som ved, at du har værdi, bare fordi du er dig. NLP hjælper dig med at skabe nye, støttende selvbilleder og indre dialoger.
Eksempel: Du har svært ved at tro på dig selv og bliver hurtigt selvkritisk. Vi finder frem til de oplevelser, der har formet dit selvbillede, healer dem, og du kan lære at tale til dig selv med respekt og venlighed.
Stress
Ved stress er kroppen ofte i konstant alarmberedskab. Her kan hypnose hjælpe dig med at berolige dit nervesystem, mens vi med NLP identificerer og ændrer de mønstre, der skaber overansvar, perfektionisme eller manglende grænsesætning. Hvad vedligeholder mon probelmet?
Eksempel: Du har svært ved at sige nej og føler dig konstant overvældet. Vi arbejder med de indre overbevisninger, der driver dig til at tage for meget ansvar – og skaber nye strategier, der støtter dig i at passe bedre på dig selv.
Access Bars-behandling – slip tankemylder og find indre ro
Pris: 950 kr/70 min.
En Access Bars-behandling er en nænsom og dybt afstressende metode, hvor 32 punkter på hovedet berøres let. Punkterne er forbundet med områder som krop, selvværd, tanker og følelser – og når de aktiveres, hjælper de dig med at slippe begrænsende mønstre og mentalt “rod”.
Man kan sammenligne det med at rydde op i din indre harddisk: stress, tankemylder og gamle overbevisninger slipper taget, og du får klarhed, ro og ny energi.
Behandlingen foregår liggende – med eller uden samtaleterapi – og varer ca. 70 minutter. Du skal ikke gøre andet end at tage imod. En bars-behandling er et magisk åndehul i en fortravlet hverdag.
Access Bars kan bl.a. hjælpe med:
- Stress, søvnbesvær og indre uro
- Negative tanker og følelsesmæssig træthed
- Ønske om forandring, ro og mental klarhed
- At skabe ny retning og frihed i dit liv
- Graviditetsgener som kvalme
- Smerter